
|
|
Priser og betingelser for leje af feriehus i Skagen
Lavsæson - Uge 1–23 & 35-52
3.500 kr. per uge inkl. forbrug (500 kr. rabat ved flere uger)
500 kr. per overnatning inkl. forbrug
Mellemsæson - Uge 25,26,33 og 34
4.900 kr. per uge inkl. forbrug (500 kr. rabat ved flere uger)
750 kr. per overnatning inkl. forbrug
Højsæson - Uge 26-32:
5.900 kr. per uge inkl. forbrug (500 kr. rabat ved flere uger)
950 kr. per overnatning inkl. forbrug
Da du lejer sommerhuset i Skagen direkte fra privatperson, betaler du ikke udlejningsbureauets formidlingsgebyr. Du sparer således på lejeprisen i forhold til udlejningsbureauernes normale priser.
Vi kan derfor give dig ovenstående gunstige priser på vores feriehus i Skagen.
En ferieuge i sommerhuset løber fra lørdag kl. 15.00 til den følgende lørdag kl. 10.00.
Efter aftale vil det være muligt at leje huset i perioder, som ligger udenfor de nævnte ankomst- og afrejsedage.
Rengøring står i selv for.
Betalingsbetingelser
- 25 % af lejebeløbet betales ved booking.
- De resterende 75 % af lejebeløbet samt depositum betales senest 30 dage før lejemålets påbegyndelse.
- For at gøre din ankomst i vores feriehus så fleksibel som mulig, modtager du, efter at vi har modtaget det resterende lejebeløb, en detaljeret kørselsvejledning, samt en nøgle til huset i to seperate postforsendelser (du undgår hermed, at skulle bruge tid på at afhente nøglen et bestemt sted på ankomstdagen).
- På afrejsedagen lægges nøglen i feriehusets postkasse, efter check af, om vinduer og døre er lukkede/låste. Ved eventuelle skader på huset eller dets inventar i lejeperioden vil der efterfølgende blive krævet betaling for udbedring.
- Indbetalinger af lejebeløb og depositum kan sendes pr. check til nedenstående adresse eller ved bankoverførsel. Ved henvendelse til udlejer vil det være muligt at få et bank-kontonummer, hvortil beløbet kan overføres, med advisering til udlejer/kontohaver.
- Bemærk venligst de øvrige lejebetingelser.
Lejebetingelser
Vær opmærksom på følgende betingelser, som udover de øvrigt nævnte betingelser på denne Webside, også er gældende i forbindelse med leje af nævnte sommerhus:
- Feriehuset på Skagavej 166 i Skagen må maksimalt bebos af 8 voksne samtidigt.
- Annullerer lejeren en booking, tilfalder alle hidtil indbetalte lejebeløb automatisk udlejeren.
- Betales leje- og depositumbetalinger ikke senest 8 dage efter aftalt betalingsdato, kan udlejer ensidigt annullere lejekontrakten, og i et sådant tilfælde tilfalder alle hidtil indbetalte lejebeløb automatisk udlejeren.
- Lejer hæfter for alle skader, som måtte blive forårsaget på hus og inventar.
- Reklamationer fra lejer kan kun anerkendes, såfremt disse er udlejer i hænde senest 5 dage efter påbegyndelse af lejemålet. Lejer skal i tilfælde af en reklamation kontakte udlejer via nedennævnte e-mail adresse eller telefonnummer. Ligeledes skal lejer give udlejer en rimelig frist til at efterkomme reklamationen, samt bidrage til, at en forværring af skaden minimeres.
- På trods af, at lejer har bestilt en slutrengøring, forpligter lejer sig til at efterlade huset i en ordentlig stand. Lejer bør sørge for, at evt. forbrugt brænde bliver erstattet med nyt.
- Udlejer hæfter indenfor rammerne af danske retslige bestemmelser, dog kun i en størrelse, der svarer til det indbetalte lejebeløb.
- Skulle en af betingelserne på dette Webside være uvirksom, påvirker dette ikke gyldigheden af de øvrigt nævnte betingelser.
- Retskreds er Århus og dansk lovgivning er gældende.
|
|
|
|
|
|